14. Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyvern.
15. Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
16. I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
17. Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
18. Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
19. Tørhed, ja Hede borttager Snevand. Dødsriget dem, som have syndet.
20. Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
21. han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
22. Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
23. Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
24. De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.