22. Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23. Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24. hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25. Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26. De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27. Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28. thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29. Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30. at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag