9. saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.
10. Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?
11. Vand Iøber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør:
12. Saaledes lægger og et Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
13. Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen!
14. Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom.
15. Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!