15. Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!
16. Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.
17. Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.
18. Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flyttter sig fra sit Sted;
19. Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.
20. Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.
21. Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.
22. For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.