1. Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.
2. Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.
3. Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.
4. Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.
5. Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride: