7. Hvorfor skulde jeg tilgive dig? dine Børn forlode mig og svore ved det, som ikke er Gud; og jeg lod dem sværge; de bedreve Hor, og til Horehuset trængte de sig sammen.
8. De ere blevne som velfodrede ustyrlige Heste, hver vrinsker ad sin Næstes Hustru.
9. Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren; og skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk, som dette er?
10. Stiger op paa dens Mure og fordærver, men gører ikke aldeles Ende paa den; borttager dens Ranker, thi de ere ikke Herrens.
11. Thi Israels Hus og Judas Hus have været helt troløse imod mig, siger Herren.
12. De fornægtede Herren og sagde: "Ham er det ikke; og Ulykke skal ikke komme paa os" og Sværd og Hunger skulle vi ikke se.
13. Og Profeterne skulle blive til Vind, og der er ingen, som taler i dem; saaledes skal det ske dem.
14. Derfor, saa siger Herren, den Gud Zebaoth: Efterdi I sige dette Ord, se, da gør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.