Jeremias 23:28-38 Danske Bibel 1871 (DA1871)

28. Den Profet, som har en Drøm, fortælle en Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed; hvad har Halm at gøre med Kornet? siger Herren.

29. Er mit Ord ikke saaledes som Ild? siger Herren, og som en Hammer, der sønderslaar en Klippe?

30. Derfor se, jeg er imod de Profeter, siger Herren, som stjæle mine Ord, den ene fra den anden.

31. Se, jeg er imod Profeter, siger Herren, som tage deres Tunge og varsle: "Han har sagt det".

32. Se, jeg er imod dem, som spaa løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgne og med deres Letfærdighed; og jeg har dog ikke sendt dem og ikke givet dem Befaling, og de gavne slet ikke dette Folk, siger Herren.

33. Og naar dette Folk eller Profeten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Byrde? da skal du sige til dem: "Hvad, Byrde!" og: "Jeg vil bortkaste eder!" siger Herren.

34. Og naar Profeten eller Præsten eller Folket siger: klerrens Byrde!" da vil jeg hjemsøge den Mand og hans Hus.

35. Saaledes skulle I sige, hver til sin Næste og hver til sin Broder: "Hvad har Herren svaret?" og: "Hvad har Herren talt?"

36. Men Herrens Byrde" skulle I ikke nævne; thi "Byrden" vil for Manden blive hans eget Ord, efterdi I have forvendt den levende Guds, den Herre Zebaoths, vor Guds Ord.

37. Saaledes skal du sige til Profeten: Hvad har Herren advaret dig? og hvad har Herren talt?

38. Men dersom I sige: "Herrens Byrde!" saa siger Herren derfor saaledes: Fordi I have sagt dette Ord: "Herrens Byrde!" skønt jeg sendte til eder og lod sige: I skulle ikke sige: Herrens Byrde!

Jeremias 23