17. Vær mig ikke til Forfærdelse; du er min tilflugt paa Ulykkens Dag:
18. Lad, dem, som forfølge mig, beskæmmes, lnen lad ikke mig beskæmmes; lad dem forfærdes, men lad ikke mig forfærdes; lad Ulykkens Dag komme over dem, og slaa dem ned med et dobbelt Slag!
19. Saa sagde Herren til mig: Gak, og stil dig i Folkets Børns Port igennem hvilken Judas Konger komme ind, og igennem hvilke de gaa ud, og i alle Jerusalems Porte!
20. Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, I Judas Konger og al Juda og alle Indbyggere, i Jerusalem; I, som gaa ind ad disse Porte.
21. Saa siger Herren: Tager eder i Vare for eders Sjæles skyld; og bærer ingen Byrde paa Sabbatens Dag, og fører den ikke ind ad Jerusalems Porte.
22. Og I skulle ingen Byrde føre ud af eders Huse paa Sabbatens Dag, og I skulle intet Arbejde gøre; men I skulle helligholde Sabbatens Dag, som jeg bød eders Fædre.