14. Herre! Jeg mig, saa læges jeg; frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Ros.
15. Se, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? lad det dog komme!
16. Men jeg søgte ikke at unddrage mig fra som Hyrde at følge dig, jeg har heller ikke begæret den smertelige Dag, du ved det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
17. Vær mig ikke til Forfærdelse; du er min tilflugt paa Ulykkens Dag:
18. Lad, dem, som forfølge mig, beskæmmes, lnen lad ikke mig beskæmmes; lad dem forfærdes, men lad ikke mig forfærdes; lad Ulykkens Dag komme over dem, og slaa dem ned med et dobbelt Slag!
19. Saa sagde Herren til mig: Gak, og stil dig i Folkets Børns Port igennem hvilken Judas Konger komme ind, og igennem hvilke de gaa ud, og i alle Jerusalems Porte!
20. Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, I Judas Konger og al Juda og alle Indbyggere, i Jerusalem; I, som gaa ind ad disse Porte.
21. Saa siger Herren: Tager eder i Vare for eders Sjæles skyld; og bærer ingen Byrde paa Sabbatens Dag, og fører den ikke ind ad Jerusalems Porte.
22. Og I skulle ingen Byrde føre ud af eders Huse paa Sabbatens Dag, og I skulle intet Arbejde gøre; men I skulle helligholde Sabbatens Dag, som jeg bød eders Fædre.
23. Men de hørte ikke og laante ikke Øre, men forhærdede deres Nakke for ikke at høre og for ej at annamme Lære.
24. Og det skal ske, dersom I høre mig, siger Herren, saa I ikke føre nogen Byrde ind ad denne Stads Porte paa Sabbatens Dag, men derimod holde sabbatens Dag hellig og ikke gøre noget Arbejde paa den:
25. Da skal der ind ad denne Stads Porte komme Konger og Fylster, som sidde paa Davids Trone, og som fale paa Vogne og paa Hæste, de og deres Fyrster, Judas Mænd og Indbyggerne i Jerusalem; og denne Stad skal blive evindelig.