1. Mine Brødre! ikke mange af Eder blive Lærere, vidende, at vi skulle faae større Ansvar.
2. Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til at holde det ganske Legeme i Tømme.
3. See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.
4. See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Veir, vendes med et saae lidet Roer, hvor Styrmandens Fart vil hen.
5. Saaledes er og Tungen et lidet lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!
6. Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed! Saaledes er Tungen iblandt voreLemmer; den besmitter det ganske Legeme og sætter Slægt efter Slægt i Brand, selv fat i Brand af Helvede.
7. Thi al natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige natur;
8. men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
9. Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.