15. Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, som vare begangne under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse.
16. Thi hvor et Testament er, der er det fornødent, at hans Død, som har gjort Testamentet, skal finde Sted.
17. Thi et Testament bliver først gyldigt ved Døden, efterdi det endnu ikke har Kraft, medens han lever, som gjorde det.
18. Derfor blev det første ikke heller indviet uden Blod.
19. Thi der er alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop og bestænkede Bogen selv og alt Folket, sigende:
20. dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har villet slutte med Eder.
21. Iligemaade bestænkede han ogsaa Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber med Blod,
22. Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse.
23. Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men de himmelske Ting selv ved bedre offere end disse.
24. Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som kun er et Billede af det Sande, men i Himlene selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;
25. ikke heller, at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26. (ellers havde han ofte maattet lide fra Verdens Begyndelse;) men nu er han eengang i Tidens Fuldkommelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.
27. Og ligesom det er Menneskene beskikket eengang at døe, men derefter Dommen,
28. saaledes er og Christus eengang offret for at borttage manges Synder; anden gang skal han uden Synd sees af dem, som forvente ham til Saliggjørelse.