1. Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, at han skal frembære baade Gaver og Slagt-Offere for Synder,
2. og kan have Medlidenhed med de Vankundige og Vildfarende, eftersom han og selv er omgiven med Skrøbelighed.
3. Og for dennes Skyld maa han, som for Folket, saaledes og for sig selv, frembære Synd-Offer.
4. Og Ingen tager sig selv denne ære, men den, som er kaldet af Gud, ligesom og Aron var.
5. Saaledes har ei heller Christus tillagt sig selv den ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: du er min Søn, jeg fødte dig i Dag.
6. Efter hvad han og siger et andet Sted: du er en Præst til evig Tid, efter Melchisedeks Viis.