14. Og han har her Magt af de Ypperstepræster at binde alle dem, som paakalde dit Navn.
15. Men Herren sagde til ham: gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab at bringe mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn;
16. thi jeg vil vise ham, hvor meget det bør ham at lide for mit Navns Skyld.
17. Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren har sendt mig, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, at hvilken du kom, at du skal vorde seende igjen, og fyldes med den Hellig Aand.
18. Og strax faldt det fra hans Øine ligesom Skæl, og han blev seende i det samme og stod op og blev døbt.
19. Og han fik Mad og blev styrket. Men Saulus blev nogle Dage hos Disciplene i Damascus.
20. Og strax prædikede han Christus i Synagogerne, at han er den Guds Søn.
21. Men Alle, som hørte det, forbausedes og sagde: er det ikke ham, som i Jerusalem plagede dem, som paakalde dette Navn, og var kommen hid for at føre dem bundne til de Ypperstepræster?
22. Men Saulus styrkedes end mere og igjendrev Jøderne, som boede i Damascus, og beviste, at denne er den Christus.
23. Men mange Dage derefter holdt Jøderne Raad om at slaae ham ihjel.
24. Men Saulus fik deres Efterstræbelse at vide. Og de bevogtede Portene baade Dag og Nat, at de kunde ihjelslaae ham.
25. Men Disciplene toge ham om Natten og nedhissede ham over Muren i en Kurv.
26. Men der Saulus kom til Jerusalem, forsøgte ham at holde sig nær til Disciplene; og de frygtede alle for ham og troede ikke, at han var en Discipel.
27. Men Barnabas tog ham til sig go førte ham til Apostlerne; og han fortalte dem, hvorledes han havde seet Herren paa Veien, og at han havde talet til ham og hvorledes han i Damascus havde lært frimodigen i Jesu Navn.
28. Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem,
29. og lærte frimodigen i den Herres Jesu Navn, og han talede og tvistede med Hellenisterne; men de toge sig for at slaae ham ihjel.
30. Men da Brødrene fik det at vide, førte de ham til Cæsarea og sendte ham videre til Tarsus.
31. Saa havde da Menighederne Fred over ganske Judæa og Galilæa og Samaria og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Hellig Aands Ledelse formeredes de.
32. Men de skete, der Peter drog allevegne omkring, at han kom ogsaa til de Hellige, som boede i Lydda.
33. Der fandt han en Mand ved Navns Æneas, som havde ligget otte Aar ved Sengen og var værkbruden.
34. Og Peter sagde til ham: Æneas! Jesus Christus helbreder dig; staa op, og red selv under dig. Og han stod strax op.