8. Og hvorledes høre vi dem tale, hver paa vort eget maal, hvorudi vi ere fødte?
9. Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotania, Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia,
10. i Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Lybiens Egne ved Cyrene, og vi hver boende Romere,
11. Jøder og Proselyter, Creter og Araber; vi høre dem forkynde Guds store Gjerninger med vore Tungemaal.
12. Men de forfærdedes alle og tvivlede og sagde En til den Anden: hvad monne dette være?
13. Men Andre spottede og sagde: de ere fulde af sød Viin.
14. Da stod Peter frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være Eder vitterligt, og aabner Eders Øren for mine Ord.
15. Thi ikke ere disse drukne, som I mene; det er jo den tredie Time paa Dagen;
16. men dette er, hvad der er sagt ved Propheten Joel:
17. Og det skal skee i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kjød; og Eders Sønner og Eders Døttre skulle prophetere, og de Unge blandt Eder skulle see Syner, og de Gamle skulle have Drømme.