2. da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet.
3. Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære; men agter i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv.
4. Enhver see ikke paa Sit, men Enhver ogsaa paa Andres.
5. Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christus Jesus,
6. hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig;
7. men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig;
8. og da han var funden i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.
9. Derfor har og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn,
10. at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,
11. og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er den Herre til Gud Faders Ære.
12. Derfor, mine Elskelige! ligesom i altid have været lydige, saaledes ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;
13. thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.
14. Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl,
15. at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt iblandt den Vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,
16. idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Roes paa Christi Dag, at jeg ikke har løbet forgjeves, ei heller arbeidet forgjeves.