11. Han og hans Folk med ham, de forfærdelige iblandt Folkene, ere førte ind for at Ødelægge Landet; og de skulle drage deres Sværd imod Ægypten og fylde Landet med ihjelslagne.
12. Og jeg vil gøre Strømmene tørre og sælge Landet i de ondes Haand og ødelægge Landet og dets Fylde ved fremmedes Haand, jeg Herren, jeg har talt det.
13. Saa siger den Herre, Herre: Ja, jeg vil tilintetgøre Afgudsbillederne og lade Afguderne forsvinde fra Nof, og der skal ikke ydermere være en Fyrste af Ægyptens Land, og jeg vil lægge en Frygt paa Ægyptens Land.
14. Og jeg vil ødelægge Patros og tænde en Ild i Zoan og holde Ret over No.
15. Og jeg vil udøse min Harme over Sin, Ægypternes Fæstning, og udrydde Mængden i No.
16. Og jeg vil tænde en Ild i Ægypten, Sin skal vaande sig i Smerte, og No skal blive til at søndersplittes, og Nof skal have Fjender ved højlys Dag.
17. De unge Karle i Aven og Pibeset skulle falde for Sværdet, og de selv skulle gaa i Fangenskab.
18. Og i Thakpankes formørkes Dagen, naar jeg der sønderbryder Ægyptens Aag, og dets Magts Stolthed der hører op; en Sky skal bedække det selv, og dets Døtre skulle gaa i Fangenskab.
19. Og jeg vil holde Ret over Ægypten, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.