13. Synger med Fryd, I Hirnle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang! thi Herren trøster sit Folk og forbarmer sig over sine elendige.
14. Men Zion sagde: Herren har forladt mig, og Herren har glemt mig.
15. Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.
16. Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig.
17. Dine Børn komme i Hast; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.