1. Hører mig, Øer, og giver Agt, I Folk fra det fjerne! Herren kaldte mig fra Moders Liv af, harl nævnede mit Navn fra Moders Skød.
2. Og han gjorde min Mund som et skarpt. Sværd, skjulte mig med sin Haands Skygge, gjorde mig til en blank Pil og gemte mig i sit Kogger.
3. Og han sagde til mig: Du er min Tjener; du er Israel, i hvem jeg vil forherlige mig.
4. Men jeg sagde: Jeg har gjort mig Møje forgæves, fortæret min Kraft for intet og uden Nytte; alligevel er min Ret hos Herren og min Løn hos min Gud.
5. Og nu, siger Herren, som dannede mig af Moders Liv til sin Tjener, for at jeg skulde omvende Jakob til ham, og Israel, som ikke vil lade sig sanke; og jeg skal herliggøres for Herrens Øjne, og min, Gud er min Styrke;