1. Og der skal opgaa et Skud af Isajs Stub, og en Kvist af hans Rødder skal bære Frugt.
2. Og Herrens Aand skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Herrens Kundskabs og Frygts Aand.
3. Og hans Lyst skal være i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øjne se, ej heller holde Ret efter det, hans Øren høre.
4. Men han skal dømme de ringe med Retfærdighed og holde Ret for de lidende i Landet med Oprigtighed; og han skal slaa Jorden med sin Munds Ris og dræbe den ugudelige med sine Læbers Aande.
5. Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte og Trofasthed hans Hofters Bælte.