Amos 1:8-10 Danske Bibel 1871 (DA1871)

8. Og jeg vil udrydde Indbyggerne fra Asdod og den, som fører Spiret, fra Askalon; og jeg vil vende min Haand imod Ekron, og de overblevne af Filisterne skulle omkomme, siger den Herre, Herre.

9. Saa siger Herren: For tre Overtrædelser af Tyrus og for fire - jeg tager det ikke tilbage - fordi de overgave de bortførte alle til Hobe til Edom, og de kom ikke Broderpagten i Hu,

10. derfor vil jeg sende en Ild paa Tyrus's Mur, og den skal fortære dens Paladser.

Amos 1