2. Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de, mod Mose og mod Aron.
3. Og Folket kivedes med Mose, og de sagde: Gid vi dog havde opgivet Aanden, dengang vore Brødre opgave Aanden for Herrens Ansigt.
4. Og hvorfor førte I Herrens Menighed ind i denne Ørk, at vi skulle dø der, vi og vore Dyr?
5. Og hvorfor førte I os op af Ægypten for at bringe os til dette slemme Sted, som ikke er et Sted til Sæd og Figen og Vin og Granatæble, og hvor der ikke er Vand at drikke?
6. Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør og faldt. ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed viste sig for dem.
7. Og Herren talede til Mose og sagde:
8. Tag Staven, og saml Menigheden, du og Aron, din Broder, og I skulle tale til Klippen for deres Øjne, saa, skal den give Vand af sig; og du skal lade Vand af Klippen komme ud til dem og give Menigheden og deres Dyr at drikke.
9. Da tog Mose Staven bort fra Herrens Ansigt, som han havde befale ham.
10. Og Mose og Aron samled Menigheden lige for Klippen; og han sagde til dem: Hører dog, I genstridige! monne vi kunne lade Vand komme ud til eder af denne Klippe?
11. Og Mose opløftede sin Haand og slog Klippen med sin Stav to Gange; da udgik meget Vand, saa Menigheden drak og deres Dyr.
12. Og Herren sagde til Mose til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, til at helliggøre mig for Israls Børns Øjne, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg har givet dem.
13. Dette er Kiv vandet, hvor Israels Børn kivedes med Herren; og han helliggjorde paa dem.