1. Og Folket blev som de, der knurre syndig for Herrens Øren; og Herren hørte det, og hans Vrede optændtes, og Herrens ild brændte iblandt dem og fortærede nogle i det yderste af Lejren.
2. Da raabte Folket til Mose, og Mose bad til Herren, saa blev Ilden dæmpet.
3. Og han kaldte det samme Steds Navn Thabeera; thi Herrens Ild brændte iblandt dem.
4. Og det sammenløbne Folk, som var midt ihlandt dem, fik stor Begæerlighed; derfor gav ogsaa Israels Børn sig til at græde igen og sagde: Hvo vil give os Kød at æde?
5. Vi komme i Hu den Fisk, som vi aade for intet i Ægypten, Græskarrene og Melonerne og Rødløgene og Hvidløgene;
6. men nu forsmægter vor Sjæl; thi her er slet intet uden det Man for vore Øjne?
7. Men dette Man var som Korianderfrø, og dets Farve var ligesom Bedellions Farve.