7. Men naar Forsamlingen skal samles, skulle I blæse langsomt og ikke blæse stærkt.
8. Og Præsterne, Arons Sønner, skulle blæse i Basunerne; og de skulle være eder til en evig Skik hos eders Efterkommere.
9. Og naar I komme i Krig i eders Land med Fjenden, som ængster eder, da skulle I blæse stærkt i Basunerne, at I maa ihukommes for Herren eders Guds Ansigt og frelses fra eders Fjender.
10. Og paa eders Glædes Dag, og paa eders bestemte Tider, og paa eders Maaneders første Dage, da skulle I blæse i Basunerne ved eders Brændofre og ved eders Takofre, at de maa blive eder til en Ihukommelse for eders Guds Ansigt; jeg er Herren eders Gud.
11. Og det skete i det andet Aar, i den anden Maaned, paa den tyvende Dag i Maaneden, da hævede Skyen sig op fra Vidnesbyrdets Tabernakel.
12. Og Israels Børn brøde op paa deres Vandringer fra Sinai Ørk; og Skyen blev i den Ørk Paran.
13. Saa rejste de første Gang efter Herrens Mund ved Mose.
14. Og det Banner for Judas Børns Lejr brød først op, efter deres Hære; og over hans Hær var Nahesson, Amminadabs Søn.
15. Og over Isaskars Børns Stammes Hær var Nethaneel, Zuars Søn.
16. Og over Sebulon Børns Stammes Hær var Eliab, Helons Søn.
17. Og Tabernaklet blev nedtaget; og Gersons Børn og Merari Børn, som bare Tabernaklet, brøde op.
18. Dernæst brød det Banner for Rubens Lejr op, efter deres Hære; og over hans Hær var Elizur, Sedeurs Søn.
19. Og over Simeons Børns Stammes Hær var Selumiel, Zurisaddai Søn.
20. Og over Gads Børns Stammes Hær var Eliasaf, Deuels Søn.
21. Saa rejste Kahathiterne, som bare Helligdommen; og de andre oprejste Tabernaklet, inden de kom.
22. Dernæst brød det Banner for Efraims Børns Lejr op, efter deres Hære; og over hans Hær var Elisama, Ammihuds Søn.
23. Og over Manasse Børns Stammes Hær var Gamliel, Pedazurs Søn.
24. Og over Benjamins Børns Stammes Hær var Abidan, Gideoni Søn.
25. Dernæst brød det Banner op for Dans Børns Lejr, som sluttede alle Lejrene, efter deres Hære, og over hans Hær var Ahieser, Ammisaddai Søn.