2. og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3. Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4. Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5. Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
6. Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig.
7. Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8. Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9. Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10. Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11. Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12. Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13. Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.