2. Mosebog 35:8-26 Danske Bibel 1871 (DA1871)

8. og Olie til Lysning og Urter til Salveolie og til vellugtende Røgelse,

9. og Onyksstene og Stene til at indfatte, til Livkjortlen og til Brystspannet.

10. Og hver af eder, som er viis i Hjertet, de skulle komme og gøre alt det, som Herren har befalet:

11. Tabernaklet med dets Paulun og; dets Dække, med dets Hager og dets Fjæle, dets Tværstænger, dets Støtter og dets Fødder;

12. Arken med dens Stænaer, Naadestolen og Dækkets Forhæng.

13. Bordet med dets Stænger og alle dets Redskaber og Skuebrødet;

14. og Lysestagen til Lysningen med dens Redskaber og dens Lamper og Olie til Lysningen;

15. og Røgelsealteret med dets Stænger og Salveolien og vellugtende Røgelse, og Dækket for Døren, for Tabernaklets Dør;

16. Brændofrets Alter med dets Kobbergitter, med dets Stænger og alle dets Redskaber, Kedlen med dens Fod;

17. Omhængene til Forgaarden med dens Støtter og dens Fødder, og Dækket for Forgaardens Port;

18. Sømmene til Tabernaklet og Sømmene tilForgaarden og deres Snore;

19. Tjenestens Hæder til at tjene med i Helligdommen; hellige Klæder til Aron, Præsten, og Klæder til hans Sønner til at gøre Præstetjeneste udi.

20. Saa gik de ud, al Israels Børns Menighed, fra Mose Aasyn.

21. Og de kom, hver Mand, hvis Hjerte førte ham dertil, og hver den, hvis Aand frivillig drev ham dertil, de fremførte Offergave til Herren, til Forsamlingens Pauluns Gerning og til alt Arbejdet dermed og til de hellige Klæder.

22. Og de kom, Mændene saa vel som Kvinderne, hver som var villig i Hjertet, de frembare Hægter og Smykker og Ringe og Kæder, alle Haande Guldtøj og hver Mand kom, som havde ladet en Gave af Guld røre for Herren.

23. Og hver Mand, hos hvem der fandtes blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gedehaar og rødlødede Væderskind og Grævlingeskind, de førte det frem.

24. Hver som havde en Offergave af Sølv og Kobber, de bragte den frem som en Offergave til Herren; og hver, hos hvem Sithimtræ fandtes til noget Slags Arbejde, de førte det frem.

25. Og hver kvinde, som var viis i Hjerte, spandt med sine Hænder, og de fremførte det, de havde spundet: Blaat uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned.

26. Og alle Kvinder, hvis Hjerte bevægede dem dertil, og som havde Forstand derpaa, spandt Gedehaarene.

2. Mosebog 35