20. Naar de gaa ind i Forsamlingens Paulun, skulle de to sig med Vand, at de ikke skulle dø; eller naar de nærme sig til Alteret for at tjene og at antænde Ildoffer for Herren.
21. Og de skulle to deres Hænder og deres Fødder, at de ikke skulle dø; og det skal være dem en evig Skik, ham og hans Sæd, hos deres Efterkommere.
22. Og Herren talede til Mose og sagde:
23. Tag du dig ogsaa de bedste Urter, af den ædleste Myrra fem Hundrede Sekel, og halvt saa meget vellugtende Kanelbark, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel, og vellugtende Kalmus, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel,
24. og Kasia fem Hundrede Sekel, efter Helligdommens Sekel, og een Hin Olivenolie.
25. Og du skal lave det til en hellig Salveolie, en Salveblanding efter Salvekogerens Kunst; det skal være en hellig Salveolie.
26. Og dermed skal du salve Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark
27. og Bordet med alt dets Redskab og Lysestagen med dens Redskab og Røgelsealteret
28. og Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Fod.
29. Og du skal hellige dem, at de blive højhellige; hver den som rører ved dem, skal I være hellig.
30. Du skal og salve Aron og hans Sønner og hellige dem til at gøre Præstetjeneste for mig.
31. Og du skal tale til Israels Børn og sige: Denne skal være mig den hellige Salvelsesolie hos eders Efterkommere.
32. Den skal ikke udgydes paa andre Menneskers Legeme, og I skulle ikke berede nogen anden efter dens Maade; den er hellig, den skal være eder hellig.