8. under Ære og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue;
9. som miskjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere revsede, og dog ikke ihjelslagne;
10. som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, dog besidde Alt.
11. Vor Mund er opladt til Eder, Corinthier! vort Hjerte har udvidet sig.
12. I have ikke snever Plads i os, men Eders Hjerte er snervert.
13. Til fuldt Vederlag, (jeg taler som til mine Børn), udvider ogsaa I Eders Hjerter!