1. Samuel 10:11-18 Danske Bibel 1871 (DA1871)

11. Og det skete der alle de, som kendte ham tilforn saa det, og se, han profeterede med Profeterne, da sagde Folket, hver til sin Næste: Hvad er det, som er Kis, Søn vederfaret? er og Saul iblandt Profeterne?

12. Da svarede en Mand derfra og sagde: Hvo er dog deres Fader? Derfor blev det til et Ordsprog: Er og Saul iblandt Profeterne?

13. Der han havde holdt op med at profetere, da kom han til Højen.

14. Og Sauls Farbroder sagde til ham og til hans Dreng: Hvor gik I hen? Og han sagde: At lede efter Aseninderne, og der vi saa, at de ikke vare nogensteds, kom vi til Samuel.

15. Da sagde Sauls Farbroder: Kære, kundgør mig, hvad sagde Samuel til eder?

16. Og Saul svarede sin Farbroder: Han gav os til Kende, at Aseninderne vare fundne; men Ordet om Kongedømmet, som Samuel havde sagt, tilkendegav han ham ikke.

17. Og Samuel lod Folket kalde til Hobe til Herren i Mizpa.

18. Og han sagde til Israels Børn: Saa sagde Herren Israels Gud: Jeg førte Israel op af Ægypten, og jeg friede eder af Ægypternes Haand og af alle de Rigers Haand, som fortrykte eder.

1. Samuel 10