9. betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjeldsord med Skjeldsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.
10. Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt og sine Løber, at de ikke tale Svig;
11. han vende sig fra ondt og gjøre Godt; han søge Fred og hige efter den.
12. Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er ogsaa over dem, som gjøre Ondt.
13. Og hvo er den, som kan skade Eder, dersom I beflitte Eder paa det Gode?
14. Men om I og lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige. Men frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke; men helliger Gud Herren i Eders Hjerter.
15. Værer altid rede til at forsvare Eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for enhver, som begjerer Regnskab af Eder om det Haab, som er i Eder,
16. og haver en god Samvittighed, at de, der haane Eders gode Omgængelse i Christus, maae beskæmmes, idet de bagtale Eder som Misdædere.
17. Thi det er bedre, (om det saa er Guds Villie), at lide, naar man gjør Godt, end naar man gjør Ondt.