10. Om hvilken Frelse Propheterne have grandsket og ransaget, hvilken have spaaet om den Naade, Eder skulde vederfares;
11. idet de ransagede, til hvilken eller hvordan en Tid Christi Aand, som var i dem, henviste, da den forud vidende om Christi Lidelser og den derpaa følgende Herlighed.
12. Thi det var dem aabembaret, at de ikke for dem selv, men for os besørgede dette, som nu er blevet Eder kundgjort af dem, der have forkyndt Eder Evangelium i den Hellig Aand, som blev sendt af Himmelen; hvilke Ting Englene begjere at gjennemskue.
13. Derfor omgjorder Eders Sinds Lænder, værer ædrue, og sætter Eders Haab aldeles til den Naade, som bliver Eder til Deel i Jesu Christi Aabenbarelse.
14. Som lydige Børn, skikker Eder ikke efter de forrige Lyster i Eders Vankundighed,
15. men efter den Hellige, som Eder kaldte, vorder og I hellige i al Omgængelse.
16. Derfor er der skrevet: vorder hellige, thi jeg er hellig.
17. Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter Enhvers Gjerning, da omgaaes med Frygt i Eders Udlændigheds Tid,
18. vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra Eders forfængelige Omgængelse, som Fædrene have overantvordet Eder,
19. men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
20. som vel forud var bestemt, førend Verdens Grundvold blev lagt, men blev aabenbaret i disse sidste Tider for Eder,
21. som formedelst ham troe paa Gud, der opreiste ham fra de Døde og gav ham herlighed, saa Eders Tro og Haab maa være til Gud.
22. Renser Eders Sjæle i Sandheds Lydighed formedelst Aanden, til uskrømtet Broderkjærlighed, og elsker hverandre inderligen af et reent Hjerte,
23. I, som ere igjennemfødte, ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig Sæd ved Guds Ord, som lever og bliver evindeligen.
24. Thi alt Kjød er som Græs og al Menneskets herlighed som Græssets Blomster: Græsset visner, og Blomstret derpaa falder af;
25. men Herrens Ord bliver evindeligen. Og dette er det ord, som er forkyndt for Eder.