8. Og Kain talede med Abel sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da stod Kain op imod Abel sin Broder og ihjelslog ham.
9. Og Herren sagde til Kain: Hvor er Abel, din Broder? Og han sagde: Jeg ved ikke, mon jeg være min Broders Vogter?
10. Og han sagde: Hvad har du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.
11. Og nu være du forbandet fra Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.
12. Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Kraft, ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.
13. Da sagde Kain til Herren: Min Misgerning er større, end jeg kan bære.