14. Se, du har i Dag drevet mig fra Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil ske, hvo som finder mig, slaar mig ihjel.
15. Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaar Kain, paa ham skal det hævnes syvfold; saa satte Herren for Kain et Tegn, at ingen, som fandt ham, skulde slaa ham ihjel.
16. Saa gik Kain ud fra Herrens Ansigt og blev i det Land Nod Østen for Eden.
17. Og Kain kendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanok; og han byggede en Stad og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn, Hanok.
18. Og for Hanok blev født Irad, og Irad avlede Mehujæl, og Mehujæl avlede Mathusæl, og Mathusæl avlede Lamek.
19. Og Lamek tog sig to Hustruer, den enes Navn var Ada, og den andens Navn Zilla.
20. Og Ada fødte Jabal; han var Fader til dem som boede i Telte og vogtede Kvæg
21. Og hans Broders Navn var Jubal han var Fader til alle dem, der legede paa Harpe og Fløjte.
22. Og Zilla, ogsaa hun fødte, nemlig Thubalkain, som kunstigen gjorde alle Haande skarpt Kobber- og Jerntøj; og Thubalkains Søster var Naama.
23. Og Lamek sagde til sine Hustruer Ada og Zilla, hører min Røst, Lameks Hustruer, mærker min Tale! Om jeg har slagen en Mand ihjel, mig til et Saar, og en Dreng, mig til en Byld:
24. da skal Kain hævnes syvfold, og Lamek halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange.