1. Og Jakob opløftede sine Øjne og saa, og se, Esau kom, og fire hundrede Mand med ham, og han fordelte Børnene til Lea og til Rakel og til begge Tjenestekvinderne.
2. Og han satte Tjenestekvinderne og deres Brøn først og Lea og hendes Børn derefter og Rakel og Josef bagest.
3. Og han gik selv frem foran dem og bøjede sig til Jorden syv Gange, indtil han kom til sin Broder.
4. Og Esau løb mod ham og tog ham i Favn og faldt om hans Hals og kyssede ham, og de græd.
5. Han opløftede sine Øjne og saa Kvinderne og Børnene og sagde: Hvo ere disse, som ere med dig og han sagde: Det er de Børn, som Gud har skænket din Tjener.
6. Saa gik Tjenestekvinderne frem og deres Børn og nejede.
7. Og Lea gik ogsaa frem og hendes Børn og nejede, og derefter kom Josef og Rakel frem og nejede.