3. Og Abram sagde: Se, mig har du intet Af kom givet, og se, min vornede arver mig.
4. Og se, Herrens Ord skete til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig; men den, som skal udkomme af dit Liv, han skal arve dig.
5. Og han førte ham udenfor og sagde: Kære, se til Himmelen, og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal dit Afkom vorde.
6. Og han troede paa Herren, og han regnede ham det til Retfærdighed.
7. Og han sagde til ham: jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Kaldæa for at give dig dette Land til at eje det.
8. Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kende, at jeg skal eje det?
9. Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Kvie og en tre Aar gammel Ged og en tre Aar gammel Vædder og en Turteldue og en Dueunge.