1. Krønikebog 21:4-10 Danske Bibel 1871 (DA1871)

4. Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab; saa drog Joab ud og vandrede igennem hele Israel og kom til Jerusalem.

5. Og Joab gav David Tallet paa Folket, som var talt; og det hele Israel var elleve Hundrede Tusinde Mænd, som kunde uddrage Sværd, og Juda fire Hundrede og halvf jerdsindstyve Tusinde Mænd, som kunde uddrage Sværd.

6. Dog talte han ikke Levi og Benjamin med iblandt dem; thi Kongens Ord var Joab vederstyggeligt.

7. Men denne Gerning var ond for Guds Øjne, derfor slog han Israel.

8. Da sagde David til Gud: Jeg har syndet saare, at jeg har gjort denne Gerning; men nu, kære, borttag din Tjeners Misgerning, thi jeg handlede meget daarligt.

9. Og Herren talte til Gad, Davids Seer, og sagde:

10. Gak og tal til David og sig: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for, udvælg dig een af dem, og den vil jeg gøre dig.

1. Krønikebog 21