3. Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; desligeste ogsaa Hustruen Manden.
4. Hustruen er ikke mægtig over sit eget Legeme, men Manden; desligeste er ogsaa Manden ikke mægtig over sit eget Legeme, men Hustruen.
5. Holder Eder ikke fra hverandre, uden det skeer med fælles Samtykke, til en Tid at I kunne overlade Eder til Faste og Bøn; og kommer atter tilsamme, at Satan ikke skal friste Eder formedelst Eders Uafholdenhed.
6. Men dette siger jeg som Raad, ikke som Befaling.
7. Thi jeg vilde, at alle Mennesker vare, som jeg selv er; men hver har sin egen Naadegave af Gud, den Ene saa, den anden saa.
8. Thi de Ugifte og til Enker siger jeg, at det er dem godt, om de blive som jeg er.
9. Men kunne de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde.
10. Men de Gifte byder ikke jeg, men Herren, at Hustruen ikke skal skilles fra Manden;