15. Hvad bør da skee? Jeg vil bede med Aanden, men jeg vil og bede med Forstand; jeg vil synge med Aanden, men jg vil og synge med Forstand.
16. Thi dersom du priser Gud i Aanden, hvorledes kan den, som staaer paa Lægmands Plads, sige Amen og din Taksigelse, efterdi han ikke veed, hvad du siger?
17. Thi vel er din Taksigelse smuk, men den Anden opbygges ikke.
18. Jeg takker min Gud, at jeg mere end I alle taler i fremmede Tungemaal
19. Men i Menigheden vil jeg hellere tale fem Ord forstaaeligen, paa det jeg kan undervise Andre, end ti tusinde Ord i fremmed Tungemaal.
20. Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod værer fuldvoxne.
21. Der er skrevet i Loven: ved dem, som have andre Tungemaal, og ved andre Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke saaledes høre mig, siger Herren.
22. Derfor ere disse Tungemaal, til et Tegn, ikke for dem, som troe, men for de Vantroe; men den prophetiske Gave er det ikke for de Vantroe, men for dem, som troe.
23. Naar altsaa den ganske Menighed som tilsammen, og Alle talede med fremmede Tungemaal, men der kom Lægfolk eller Vantroe ind, vilde de ikke sige, at I vare galne?
24. Men dersom Alle Propheterne, og der kommer nogen Vantroe eller Lægmand ind, da overbevises han af Alle, han vises tilrette af Alle,
25. hans Hjertes skjulte Tanker aabenbares, og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde at Gud er sandeligen i Eder.
26. Hvad bør da skee, Brødre? Naar I komme sammen, da har hver af Eder en Psalme, han har en Lærdom, han har et fremmed Tungemaal, han har en Aabenbarelse, han har en Udlæggelse; Alt skee til Opbyggelse.
27. Dersom Nogen taler i fremmed Tungemaal, da være det To, eller i det høieste Tre, og den Ene efter den Anden, og Een udlægge det.
28. Men dersom der ingen Udlægger er tilstede, og tie hiin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud.
29. Af Propheter tale to eller tre, og de andre prøve det.