7. Bliver ei heller Afgudsdyrkere, om nogle af dem, ligesom skrevet er: Folket satte sig ned at æde og drikke og stod op at lege.
8. Lader os ei heller bedrive hoer, som nogle af dem bereve hoer, og faldt paa een Dag tre og tyve tusinde.
9. Lader os ei heller friste Christus, som og nogle af dem fristede ham, og bleve ødelagte af Slanger.
10. Knurrer ei heller, som og nogle af dem knurrede, og blevne ødelagte af Fordærveren.
11. Alt dette skete dem til Exempel, men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne.
12. Derfor, hvo som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
13. Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig; men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens udgang saaledes, at I det kunne taale.
14. Derfor mine Elskelige, flyer fra Afgudsdyrkelsen.
15. Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger.
16. Velsignelsens kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det i Christi Legemes Samfund?
17. Eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.
18. Seer til Israel efter Kjødet; de som æde Offerne, ere de ikke deelagtige i Alteret?
19. Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguds-Offer er Noget?
20. Nei! men hvad Hedningerne Offre, offre de Djævelene, og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævelene.