3. Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud.
4. Hvo som siger: jeg kjender ham, og holder ikke hans Bud, han er en Løgner, og i ham er ikke Sandhed;
5. men hvo, som holder hans Ord, i ham er sandeligen Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjende vi, at vi ere i ham.
6. Hvo som siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede.
7. Brødre! jeg skriver Eder ikke et nyt Bud, men et gammel Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det ord, som I have hørt fra Begyndelsen.
8. Atter skriver jeg Eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i Eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.
9. Hvo som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er endnu i Mørket.
10. Hvo som elsker sin Broder, bliver i Lyset og der er ingen Forargelse i ham.
11. Men hvo som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket og veed ikke, hvor han gaaer, fordi Mørket har forblindet hans Øine.