19. Og han siger til dem: »Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.«
20. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
21. Og da han derfra gik videre, saa han to andre Brødre, Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedæus, i Færd med at bøde deres Garn, og han kaldte paa dem.
22. Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.
23. Og Jesus gik omkring i hele Galilæa, idet han lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed iblandt Folket.