23. Men Landshøvdingen sagde: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de raabte end mere og sagde: »Lad ham blive korsfæstet!«
24. Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: »Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!«
25. Og hele Folket svarede og sagde: »Hans Blod komme over os og over vore Børn!«
26. Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27. Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28. Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29. Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: »Hil være dig, du Jødernes Konge!«
30. Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
31. Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32. Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33. Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: »Hovedskalsted«,
34. gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35. Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: »De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.«]
36. Og de sade der og holdt Vagt over ham.