8. Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: »Hvortil denne Spilde?
9. Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.«
10. Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: »Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
11. Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
12. Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
13. Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.«
14. Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
15. og sagde: »Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?« Men de betalte ham tredive Sølvpenge.
16. Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.
17. Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: »Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?«
18. Men han sagde: »Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.«
19. Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.
20. Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
21. Og medens de spiste, sagde han: »Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.«
22. Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: »Det er dog vel ikke mig, Herre?«