7. kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.
8. Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: »Hvortil denne Spilde?
9. Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.«
10. Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: »Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
11. Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
12. Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
13. Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.«
14. Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
15. og sagde: »Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?« Men de betalte ham tredive Sølvpenge.
16. Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.