61. »Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.«
62. Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: »Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?«
63. Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.«
64. Jesus siger til ham: »Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.«
65. Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: »Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
66. Hvad tykkes eder?« Og de svarede og sagde: »Han er skyldig til Døden.«
67. Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
68. og sagde: »Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?«
69. Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: »Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.«
70. Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: »Jeg forstaar ikke, hvad du siger.«
71. Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: »Denne var med Jesus af Nazareth.«
72. Og han nægtede det atter med en Ed: »Jeg kender ikke det Menneske.«
73. Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: »Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.«
74. Da begyndte han at forbande sig og sværge: »Jeg kender ikke det Menneske.« Og straks galede Hanen.
75. Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: »Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.« Og han gik udenfor og græd bitterligt.