59. Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
60. Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:
61. »Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.«
62. Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: »Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?«
63. Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.«
64. Jesus siger til ham: »Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.«
65. Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: »Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
66. Hvad tykkes eder?« Og de svarede og sagde: »Han er skyldig til Døden.«
67. Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
68. og sagde: »Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?«
69. Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: »Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.«
70. Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: »Jeg forstaar ikke, hvad du siger.«
71. Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: »Denne var med Jesus af Nazareth.«
72. Og han nægtede det atter med en Ed: »Jeg kender ikke det Menneske.«
73. Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: »Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.«