56. Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.« Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
57. Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
58. Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.
59. Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
60. Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:
61. »Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.«
62. Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: »Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?«
63. Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.«
64. Jesus siger til ham: »Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.«
65. Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: »Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
66. Hvad tykkes eder?« Og de svarede og sagde: »Han er skyldig til Døden.«
67. Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden