Matthæus 26:38-56 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

38. Da siger han til dem: »Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!«

39. Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: »Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.«

40. Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: »Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!

41. Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.«

42. Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: »Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!«

43. Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.

44. Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.

45. Da kommer han til Disciplene og siger til dem: »Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.

46. Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.«

47. Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.

48. Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: »Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!«

49. Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: »Hil være dig, Rabbi!« og kyssede ham.

50. Men Jesus sagde til ham: »Ven, hvorfor kommer du her?« Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.

51. Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.

52. Da siger Jesus til ham: »Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

53. Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?

54. Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?«

55. I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: »I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.

56. Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.« Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

Matthæus 26