Matthæus 25:4-21 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

4. Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.

5. Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.

6. Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!

7. Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.

8. Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.

9. Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!

10. Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.

11. Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!

12. Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.

13. Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.

14. Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;

15. og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.

16. Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.

17. Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.

18. Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

19. Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.

20. Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.

21. Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!

Matthæus 25