12. Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
13. Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
14. Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
15. Naar I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, staa paa hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
16. da skulle de, som ere i Judæa, fly ud paa Bjergene;
17. den, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
18. og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder!
19. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
20. Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller paa en Sabbat;
21. thi der skal da være en Trængsel saa stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.