26. Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
27. men sidst af alle døde Hustruen.
28. Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.«
29. Men Jesus svarede og sagde til dem: »I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30. Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31. Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
32. Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud.«
33. Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34. Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
35. Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36. »Mester, hvilket er det store Bud i Loven?«
37. Men han sagde til ham: »Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38. Dette er det store og første Bud.
39. Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40. Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.«
41. Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42. »Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?« De sige til ham: »Davids.«
43. Han siger til dem: »Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
44. Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
45. Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?«